Western Cape distriktet i Sydafrika er efterhånden kendt af de fleste danske vindrikkere. Distriktet er uden tvivl afrikas ældste vindistrikt. Western Cape blev grundlagt som hollandsk koloni i 1652 af Jan van Riebeeck. Allerede i 1955 plantede van Riebeeck de første vinstokke og lagde grunden for Sydafrikas store vinproduktion.  Den første vin bosætterne dyrkede har ikke meget med nutidens vin at gøre. Rent faktisk havde van Riebeecks vin ry for at være nær ved udrikkelig.

Religionskrige førte til den gode vin i Western Cape

I 1680’erne havde Western Capes daværende guvernør fået nok af den dårlige vin. Han besluttede sig derfor for at finde en løsning. Netop i disse år blev protestanter, de såkaldte hugenotter, forfulgt i Frankrig. Simon van der Steel, der var guvernør over samtlige hollandske besiddelser i Sydafrika besluttede at slå to fluer med et smæk ved at invitere hugenotterne til Western Cape. På den ene side hjalp han dermed trosfæller i nød og på den anden side fik han derved nogle af verdens absolut bedste vinproducenter til at bosætte sig i hans koloni.

Cape vine

Som de fleste danskere allerede har fået øjnene op for produceres der både glimrende røde og hvide vine i Western Cape. Rent faktisk laves der også begrænsede mængder fortified wine, altså portvin. Der produceres vine af en lang række forskellige druer, men den mest unikke er Western Capes helt egen drue Pinotage. Siden Sydafrikas opgør med Apartheid tilbage i start halvfemserne er turismen blomstret op. Det har fået mange af Western Capes vingårde til at investere store summer i at gøre netop deres vingård til et attraktivt rejsemål i sig selv.

Rødvin fra Western Cape

Det meste rødvin fra Western Cape produceres på klassiske druer såsom Cabernet Sauvignon, Shiraz og Merlot. Derudover er Western Cape hjemsted for sin helt egen druesort nemlig Pinotage. Druen er en krydsning mellem Cinsout og Pinot Noir. Pinotage vine er som oftest fyldige med en røget smag, og ofte er der et hint af banan og andre tropiske frugter at spore i vinen. Rødvine fra Western Cape opdeles i en lang række forskellige distrikter hvoraf South Cape rødvin og Wineland rødvin er de mest kendte i Danmark.

Western Cape’s hvidvin

De fleste hvidvine fra Western Cape produceres på Chardonnay og Sauvignong Blanc, men der produceres også en del hvidvin af den mere specielle drue Chenin Blanc.