Vin afhænger i høj grad af smag og behag. Så tag den følgende guide med et gran salt, men det er nogle gode guidelines til hvor og hvilke vine det ville være en god ide at købe. Det vil dreje sig om mængden af vin du skal købe, og hvor det generelt er en god ide at købe dem. Derudover så vil jeg altid påpege, at det er en god ide at undersøge hvilke anmeldelser der er af enkelte vine, før du investerer i flere flasker.
Køb vin hos specialisten
Vinsiderne.dk lavede i sin tid en undersøgelse, hvor de fandt at 6 ud af 10 vine købt i supermarkederne var af ringe kvalitet, hvorimod 3,5 ud af 10 fra specialbutikker var af ringe kvalitet. Man burde derfor kunne konkludere at kvaliteten af vin er højere i specialbutikkerne. Dog vil en test af denne art være afhængig af testerne, og du har rig mulighed for at købe kvalitetsvine i dit lokale supermarked til en god pris.
Vær forsigtig
Det kan sagtens være at en vin har fået gode anmeldelser, og den er på tilbud i dit lokale supermarked, men vær alligevel forsigtig. Anmeldelser behøver ikke være rigtige. Personlige præferencer til vin har meget at sige. Hvis du køber en flaske vin du ikke har prøvet før, så sørg for ikke at købe mere end en, eller se om du har mulighed for at smage den. Det kan være træls at bruge flere aftener på at drikke sig igennem vine man ikke bryder sig om.