Overskriften er et spørgsmål, der kan referere til mange situationer her i livet. Men har du lagt mærke til hvor mange sider med vin og alkohol de ugentlige tilbudsaviser faktisk indeholder? Vi danskere værdsætter tydeligvis en god flaske rødvin eller en spændende flaske spiritus, ellers ville det næppe kunne betale sig for supermarkedskæderne, at tilbyde så stort et udvalg. Her er det ofte prisen, som skal lokke dig til at købe en, og gerne flere, af flaskerne. Baseret på de ledsagende anmeldelser og bedømmelser i bladene, så får du ofte tilbudt kvalitetsprodukter, som sikkert er tilfredsstillende for de fleste danskere. Hører du til dem, der gerne vil nyde noget ud over det sædvanlige, skal du forvente at foretage dine spiritusindkøb hos dedikerede specialbutikker. Det gælder for eksempel, hvis du er fan af en god whisky.

Et helt anderledes udvalg

Besøger du en specialforretning med særligt udvalgte vine og/eller whisky, rom, gin og cognac, får du adgang til helt andre eksklusive produkter, som du aldrig vil finde i det lokale supermarked. Der findes et utal af danske og udenlandske producenter med så lille produktionskapacitet, at de kun tilbydes gennem få forhandlere. Disse specialforretninger findes i dag både i den fysiske verden og online på internettet.

Få leveret lige til døren

En af fordelene ved at handle på nettet er, at du let kan finde forretninger med specialprodukter fra hele verden. Det er desuden online, du let kan finde inspiration til dit næste whiskyeventyr. Måske er du ligefrem interesseret i at investere i en andel af den næste tønde fra din yndlings whiskyproducent? Er du heldig, kan du også få fingrene i særlige udgaver med begrænsede antal flasker. Det er uden tvivl dyrere end at gå i supermarkedet, men værdsætter du kvalitet og et varieret udvalg, der kan sendes direkte til dig, så er nethandel perfekt til dig.