Vinregionen er spredt ud over 6 departementer og strækker sig langs Rhône floden fra Vienne til Avignon i det sydlige Frankrig. Côtes du Rhône er Frankrigs største vindistrikt og verdens næsstørste, kun overgået af La Mancha i Spanien, med imponerende 6000 vinavlere og mere end 80.000 hektar landbrugsjord beplantet med vin. Côtes du Rhône er også Frankrigs ældste konkrollerede vindistrikt, da det allerede blev klassificeret i 1937. Den årlige vinproduktion fra distriktet er på ca. 310 millioner liter vin, men en stor del destrueres som følge af generel overproduktion.
Nedenstående video giver et godt indblik i vinregionen Côtes du Rhône:
Vin fra Côtes du Rhône
På grund af vindistriktets størrelse er der selvfølgelig et enormt udvalg af forskellige vine fra Côtes du Rhône og ikke al vinen er af høj kvalitet. Det ypperste kvalitetsstempel både for vine fra det nordlige og sydlige af Côtes du Rhône går under betegnelsen Cru. De fleste kender nok vin fra Côtes du Rhône som en klassisk tung fransk rødvin primært bestående af Grenache, Syrah og Mourvédre druer, men der er også en lille produktion af forstærkede vine.