Mourvedre druen er en rødvinsdrue, der dyrkes i store dele af verden. Det er i høj grad en skøbelig og lidt besværlig drue at dyrke. Mourvèdre kan benyttes i sin rene form, men ofte blandes den sammen med Grenache og Syrah for at lave den såkaldte GSM blanding. Rødvine lavet af Mourvèdre druen er som oftest stærke i smagen med et pift af jord. Vinene passer fint sammen med vildt eller krydrede oksekødsretter. Foruden rødvin er mourvèdre druen velegnet til at lave rosévin og portvin af.

Udbredelse af Mourvèdre og vindistrikter:

Frankrig:

I Frankrig er Mourvèdre især populær i Provence og Rhône distrikterne. Den populære vin Châteauneuf du Pape består delvist af Mourvèdre druer.

Spanien:

I Spanien er druen kendt under navnet Monastrell. Tidligere var det en af de mest udbredte spanske druer, men i dag dyrkes den mest i Valencia og Murcia.

USA & Australien:

Der dyrkes en del Mourvèdre i såvel Australien som USA. I begge lande er druesorten kendt under navnet Mataró. I Australien har man af flere omgange begrænset druen ved at rykke den op og plante andre druer istedet.